Med særlige temanumre sætter nyhedsbrevet fokus på emner og indsatser, der er centrale i KVIS-programmets arbejde med at øge institutioners rummelighed, og på gode eksempler der viser hvordan rummelighedstanken bliver til virkelighed gennem fremsynede og anderledes initiativer.

Tema-nyhedsbrevet er, med udgangspunkt i de gode eksempler fra forskellige steder i landet, også en pædagogisk værktøjskasse med en række produkter, der frit stilles til rådighed for alle interesserede.

Besøg den pædagogiske værktøjskasse på KVIS portalen

Voksne som sprogmodeller for børn
Projektet ”Sammen ud i verden” sætter fokus på de voksnes handlinger i samspillet med børn. I samarbejde med 130 dagplejere i Hedensted Kommunens har projektet sat fokus på praktiske, pædagogiske redskaber med 3 sproglige indfaldsvinkler: oplæsning, rim, remser og bevægelse, leg med relevante spil og diverse sprogstimulerende materiale. ”Ideen er at møde dagplejerne hvor de er. De har typisk ikke ressourcer eller tid til efteruddannelse, men mangler nogle praktiske redskaber i deres arbejde med børnene”, siger projektleder og talepædagog Mona Gerstrøm.

Derfor har initiativerne også været baseret på at skulle passe ind i dagplejernes hverdag, ved at en voksen rollemodel kommer på besøg i dagplejen. Målet er at udvikle børnenes sprog gennem imitation af rollemodellens sproglige handlinger. Rollemodellen fortæller f.eks en historie, hvorefter børnene genfortæller med deres egne ord. ”Dagplejerne har været rigtig glade for initiativerne og har været overraskede over den begejstring som de har oplevet blandt børnene. De vil gerne have flere lignende initiativer”, siger Mona Gerstrøm.

Læs mere om projektet og de udviklede metoder i temahæftet

Et fælles sprog er vigtigt for børns udvikling

Pædagoger, forældre og andre voksne ser generelt forskelligt på - og bruger forskelligt sprog - når de skal beskrive et barns sproglige udvikling og kompetence. Med udgangspunkt i denne problemstilling dette projektnetværk udarbejdet modeller for de forskellige overgange i barnets udvikling, f.eks hjem til dagpleje, dagpleje til børnehave, børnehave til skole mv. Til modellerne er knyttet en række redskaber der understøtter en fælles forståelse af barnets udvikling – f.eks barnets bog der er en mappe som udleveres af sundhedsplejerske ved barnets fødsel. Heri samler forældrene alle fortroligedokumenter vedr. barnet, således at mappen kan bruges som et redskab for dialogen mellem de voksne når barnet skal flytte eller begynde et nyt sted.

Læs mere om Modeller for overgange her

Forældre SKAL inddrages

Hvis forældreinddragelse skal lykkes, må der tænkes og handles nyt med hensyn til forældrenes rolle i samarbejdet. I Vestbyens Børnehus i Ikast har man givet forældrene et reelt ansvar for børnenes sproglige og sociale udvikling – også uden for hjemmet. Institutionen består af 70 % tosprogede børn, hvilket giver nogle særlige udfordringer i forhold til forældreinddragelsen. ”Vi har igennem mange år oplevet at det ikke hjælper at sige ”Det ville være rart, hvis I ville komme” til denne forældregruppe. Derfor hedder det ”I SKAL komme”  hos os”, siger Josephine Bilkerdük, der er leder i Børnehuset. Personalet har også erfaret at autoritet og titler betyder noget for dialogen med især fædrene til de to-sprogede børn: ”F.eks er de t vigtigt at en skoleinspektør er en myndig mand med skjorte og slips, så det er han”.

Autoriteten består også i at sige nej, stille krav og stå fast på et stramt regelsæt overfor forældrene.  Ifølge Josephine Bilkerdük en kultur der ikke har været problemfri at indføre i en verden, der traditionelt set bygger på bløde værdier: ”Vi har haft personale som ikke har kunnet håndtere det at skulle gå på kompromis med deres egne værdier”.  Men Josephine Bilkerdük understreger at inddragelsen af de fremmedartede værdier har været en lille pris at betale for at nå målet – forældreinddragelsen.

Forældrene selv opfatter nemlig ikke kravene som urimelige. Til gengæld oplever de et inviterende miljø, hvor der altid er kaffe på kanden og en række konkrete tiltag, der inddrager forældrene i børnenes dagligdag i institutionen. F.eks har forældrene har ”lektier” for, der består i at læse en bog for barnet derhjemme, som barnet genfortæller i børnehusets sproggruppe, hvor forældre også på skift er i praktik. 

Læs mere om projektet i Ikast

Inspiration til en tidlig indsats: Relationskompetence

Børn har brug for et godt samspil med relationskompetente voksne for at udvikle sig tilsunde, ressourcerige og socialt kompetente børn. Det er vigtigt for børn at kunne begå sig i mange forskellige forhold, fordi den sociale udvikling finder sted i de relationelle netværk. Da børn tilbringer mange vågne timer i institutioner og skoler, må vi sikre, at samspilskvaliteten mellem børn og deres professionelle omsorgsgivere er optimal. Hæftet ”Relationskompetence – en guide til bedre samspil” præsenterer otte samspilstemaer, der hjælper med at begrebsliggøre og italesætte de gode samspilserfaringer – stjernestunderne. Hæftet er skrevet af Anne Linder.

Download hæftet på KVIS-portalen

Hæftet kan også købes. Det koster 52 kr. incl. porto og kan rekvireres hos:

CVU Nordjylland
Sohngårdsholmsvej 51 A
9000 Aalborg
Tlf. 70 23 50 03

Projekter med støtte fra Satspuljeprogrammerne

Undervisningsministeriets Satspulje-indsats: 'Tidlig indsats' har som formål at intensivere udviklingen af redskaber og metoder, som kan bidrage til at hæve kvaliteten af den tidlige indsats over for småbørn med sproglige, begrebsmæssige og andre udviklingsmæssige problemer.                                           

De omtalte projekter i dette nyhedsbrev har modtaget støtte fra Satspuljen.     

TRAS: Tidlig registrering af sprogudvikling

Centralt i udarbejdelsen af modeller for børns overgange er en systematiseret observation og registrering af børns sprogudvikling.  Redskabet hedder TRAS – Tidlig Registrering af Sprogudvikling og er udviklet af forskere fra Universitetet i Stavanger, Norge.  Materialet består af et registreringsskema og en håndbog.

Find danske TRAS-materialer her

Læs mere